Se film og tv i skolen - aktivt

Dette indlæg er lavet for at fformidle at brug af skærme ikke kun har sin berettigelse, når eleverne er kreative og skabende. Der er findes rigtig meget godt indhold, som det giver mening at konsumere.

Måske kender du situationen i skolen, hvor du som underviser har fundet en super god film eller dokumentar, som lige passer ind i et forløb - men... flere af eleverne kobler fra, eller måske endda falder i søvn.

Jeg har været der, hvor jeg stort set ikke længere så film og tv i skolen. Men så fandt jeg løsningen: Flere skærme! Det handler om at holde eleverne aktive og igang. Det er især en god måde under at arbejde på, når det er tv-udsendelser eller dokumentarer, hvor eleverne skal forstå og arbejde med det faglige indhold.

I al sin enkelhed, drejer det sig om at eleverne går sammen to og to med hver deres skærm. Den ene sidder med et dokument med en række kronologiske spørgsmål til filmen på. På den anden computer kører tv-udsendelsen.

Hvis tv-udsendelsen er fra mitcfu (og det er den nok), kan man som underviser oprette spørgsmålene som kapitler til udsendelsen.

Dermed kan eleverne selv pause og spole tilbage for at svare på spørgsmålene. Det giver en god dynamik og det giver eleverne mulighed for at samtale om de forskellige spørgsmål - hvilket vi jo ved at en god læringssituation.

Som underviser har du så mulighed for at gå rundt til grupperne og snakke om det de ser og være mest omkring dem som har mest brug for hjælp.

Og så til det oplagte kritikpunkt. Jamen går eleverne ikke bare ind på alle mulige andre sider, når de sidder der med deres skærme - de kan da ikke styre sig med en skærm i hænderne?

Til det er mit svar. Nej, det gør de ikke - ikke de elever jeg har arbejdet med. De har fået en opgave, der skal laves og afleveres. Den har de fået et tidsrum til at lave det i - og så er det faktisk det de gør. 






Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Skal skærmene helt væk i indskolingen?

Billede
Det handler om balancer og kvalitet - ikke om skærmtid Jeg kommer lige fra 3.a på min skole, åbner for nyhederne og ser at et byrådsmedlem i Københavns Kommune overvejer at tage skærmene helt ud af indskolingen. Efter de nye PISA resultater, lægger ministeren vægt på at vi skal have mindre skærmtid, for at få bedre resultater. Andre steder fra lyder samme toner - pendulet svinger fra "Alt digitalt er godt" til "Jo mindre skærmtid jo bedre". Det er min klare opfattelse, at begge dele er lige forkert. Det handler om balance og kvalitet i undervisningen. Med de manglende nuancer risikerer vi at smide en masse fantastisk, kreativ, legende og ikke mindst vigtig undervisning ud  - måske til fordel for flere timer med snuden i en bog og endeløse kopiark.  Det er ikke svært at finde elever, der syntes de bruger for mange timer foran skærmen - ligesom det ikke er svært at finde elever, der er ved at gå kolde i kopiark og bogsystemer.  Vi skal variere undervisningen og motive...
Læs mere

Brug digitale redskaber til at nå alle

Billede
Når eleverne ikke bare skal have ny viden, men også bruge deres viden, gælder det om at finde metoder hvor vi kan nå og motivere mange forskellige typer elever. Det drejer sig altså om at sætte elevernes viden på spil, så de får brug den i en produktionssammenhæng. Det kunne for et eksempel være vandets kredsløb, som er vigtigt at forstå, for at forstå mange relevante problemstillinger. Nogle elever skal sidde med papir og tusser, andre skal skrive en udførlig tekst (nok ikke så mange). Skærmen giver en lang række muligheder for at nå nogle børn, som bliver motiveret af at skabe på nogle andre måder. Her et eksempel, hvor en elev har bygget vandets kredsløb i Minecraft på iPad. Her er der sat små tekster ind og til sidst bliver der givet rundvisning, hvor den mundtlige forklaring bliver lagt ind over.  Det tog lidt (skærm)tid, men der var koncentration og fokus. det var både plads til det legende, det kreative og det faglige. 
Læs mere

Skrivning med kunstig intelligens

Billede
Når eleverne har adgang til maskiner som kan generere tekster, skal vi ikke længere bare have fokus på det færdige produkt. En skriftlig produkt er i sig selv ikke længere et udtryk for elevens evner. Løsningen er heldigvis ikke fremmed for de fleste undervisere. Vi skal have øje på processerne og vi skal give feedback på processerne. Vi skal have gang i meget mere procesorienterede skriveprocesser.  Jeg har lavet denne model, som skabelon til en skriveproces, hvor SkoleGPT er tænkt ind de steder, hvor jeg tænker de giver bedst mening.  1) Som sparring i starten af skriveprocessen 2) Som feedback på indhold inden sidste redigering og aflevering Derudover er det vigtigt at processerne løbende dokumenteres, så de kan være en del af produktet i sidste ende.
Læs mere