Skærmtid til de mindste giver bevægelse
En af de mest tydelige eksempler på at nogle debattører mangler konkret viden om skole og undervisning kommer her.
Jeg havde haft et par lektioner i 0. klasse, hvor de havde arbejdet med iPads. Det var en af de første gange 0. kl. havde undervisning som foregik på deres iPads. Vi vender tilbage til lektionen.
Selv samme eftermiddag møder jeg en række overskrifter i de nationale medier. De går på at iPads i indskolingen er en måde at få eleverne til at sidde stille på, så læreren kan puste lidt ud, og at eleverne på den måde sidder som små kontorfolk på rad og række.
Jeg blev provokeret.
Jeg er med på at det kan være billedet nogle steder og i nogle situationer - og nogle gange også for meget. Men det er bare SLET ikke det hele billede af hvordan der arbejdes mange steder.
De elever jeg havde været sammen med den dag, var ikke blevet pacificeret af i skærmen. De var i gang. Jeg havde lavet en bogstavbog i Book Creator til dem (du kan finde den her). Bogen er en skabelon, som eleverne selv skal arbejde videre i. Her er nogle af de opgaver jeg havde gang i sammen med 0.b på Marienhoffskolen.
På første side til hvert bogstav, skal eleverne finde den bamse som passer til M, og derefter skal de finde det ord som ikke starter med M.
Mange af børnene fandt også ting derhjemme som de kunne tage billeder af til deres bogstavbog.

Kommentarer
Send en kommentar